lørdag den 17. maj 2008

Nyt fra Sultanate of Oman



Tiden flyver afsted og vi nyder at være her. Livet hernede er umiddelbart meget nemt - og vi oplever rigtig mange sjove og spændende ting. Mange af dem udspringer i den kulturforskel vi hver dag bliver konfronteret med… Vi lever meget ”lokalt”, da alle dem omkring Gorm på holdet er fra den arabiske verden… Gorms tætteste samarbejdspartner, Ghuloom, er fra Bahrain – og ellers er resten Omanier.
Ghuloom er 57 år og har ikke sin familie med hertil - og ham bruger især Gorm rigtig meget tid sammen med. Vi går alle tre ud og spiser 2-4 gange om ugen - typisk efter træning og kampe – og det er rigtig hyggeligt… Oftest står den på ris og kylling på et de små lokale spisesteder – og prisen for os alle tre ligger omkring 65 kr. – så det er virkelig billigt at gå ud og spise. Det kan selvfølgelig sagtens gøres til en helt anden pris – og et af yndlingsstederne tager da også 65 kr. for en stor bøf :-)
Vi nyder at vi som oftest ikke skal op om morgenen, med lange aftener, enten derhjemme eller ved stranden... Alt hernede har åbent til sent om aftenen - LuLu, som er vores fortrukne supermarked, en udvidet Bilka - har fx åbent til kl.24 hver dag... Og det er der MANGE mennesker der benytter sig af...! Den sidste film i biffen er kl.23.45 - og det er da bare lige noget for et B-menneske som mig :-)
Gorm nyder stadig sit arbejde - som han vil fortælle mere om i et snarligt indlæg - og jeg nyder ikke at have et job :-) Skal spille basket, går til womens aerobic - som virkelig er sjovt - og så har vi investeret i et kort til et fitness center på SAS/Radisson... Uha... Forløbigt går det strygende!!

Ingen kommentarer: