tirsdag den 14. december 2010

Uden ord...

Og dog...

Læs derfor kun dette hvis du er håndboldtosse!!

Rent sportsligt har det sidste døgn budt på det mest vanvittige nogle af os nogensinde har oplevet - og forhåbentligt kommer vi aldrig til at opleve noget lignende igen!!! Her kan man tale om, at sporten viser sit grimme ansigt! Som mange andre, har vi jo godt hørt om Kuwaits dominans i det Asiatiske Håndbold Forbund (for ikke at tale om det Internationale!), og den indflydelse de dermed har på en del resultater på afgørende tidspunkter.

De fleste kan nok huske den kamp der blev spillet mellem Sydkorea og Kuwait for nogle år tilbage - som endte med en fuldstændig urealistisk sejr til Kuwait, og efterfølgende protester fra Sydkorea som blev taget til følge - og Sydkorea endte med at komme til OL. Tror faktisk, at Kuwait nægtede at stille op til en ny kamp?! Wonder why! Til den kamp blev der i sidste øjeblik indkaldt dommere fra en fuldstændig obskur håndboldnation, og de først indkaldte dommere fik af vide, at de skulle blive hjemme. Helt forrykt!

Derudover har vi læst Morten Harkjærs beretning om hans oplevelse til Asien Beach Games 2008 på Bali, hvor han var træner for Thailand. Der blev Thailand fuldstændig bortdømt i semifinalen mod Kuwait, som det år bagefter rent faktisk tabte finalen mod Pakistan. Forklaringen på, at Kuwait tabte finalen i 2008 har vi fået i dag - det skete, da de påsatte dommere fra Emiraterne ikke var til at bestikke! - og de har så heller ikke siden dømt noget af betydning i Asien!

De to episoder er jo langt fra de eneste!! Meeeen… jeg kan love jer for, at der er langt fra at have hørt og læst om det, til rent faktisk at stå midt i det!!!

Vi starter lige med, at Oman i forgårs slog Bahrain i endnu en urimeligt tæt kamp! - som lige så vel kunne være endt med sejr til Bahrain! Puljen har været helt vildt stærk, og der har ikke været nogle store sejre til nogle af holdene. Bahrain vandt første halvleg med 2 og var også godt kørende i det meste af 2.halvleg. Oman får hentet dem lige til sidst, 18-18 og har faktisk 6 sekunder i overtal efter en timeout til at score det afgørende mål… Hvilket ikke lykkes… Halvlegen bliver afgjort ved golden goal til Oman – og endnu en kamp skal afgøres ved shootout! Oman brænder første skud, Bahrain får kun 1 på deres tredje skud og brænder det fjerde – hvilket betyder, at hvis Oman laver 2 på deres femte forsøg, så har de vundet uanset hvad der sker med Bahrains femte… Og det gør de!! Endnu engang masser af glade Omanier! Og selvfølgelig en glad coach, men måske nok lige lovligt spændende… 4 sejre og 2 af dem hentet i tætte shootouts.

Oman og Kuwait var nu sikre på at gå videre til semifinalerne fra pulje A, mens pulje B først blev afgjort i dag.

Puljefinalen mellem Oman og Kuwait blev spillet i går aftes… og var som udgangspunkt et spørgsmål om, at undgå Pakistan i semien! Pakistan er rigtig gode!! Og nu starter showet!

Lige fra starten af kampen fløjter de Iranske dommere nogle yderst tvivlsomme kendelser mod Oman! Der går dog lidt, før det går op for os, hvad der helt præcist foregår. Omans keeper, Monir, står rigtig godt og Oman spiller deres hidtil bedste kamp og scorer på alt!! – dvs. alt som dommerne giver dem lov til at score på! Der bliver i et væk dømt overtrådt, angrebsfejl og skridt mod Oman!

Når der bliver lagt blokader stående i feltet mod Oman sker der ingenting, og når Kuwait sætter spillere for tidligt på banen efter udvisninger LIGE foran dommere og officials sker der heller ingenting! Oman vinder på mirakuløs vis første halvleg med 1!! Og set i bakspejlet skyldes det udelukkende deres sindssygt gode spil, der tydeligvis overrasker dommerne, som ikke får slået til i tide! Det opvejer de så til fulde i 2.halvleg!!!!! – og måden 1.halvleg afsluttes, efterlader INGEN tvivl om hvem der skal vinde kampen.

ALT bliver nu dømt mod Oman!! – i både forsvar og angreb! Henstillinger og udvisninger til Oman når Kuwait laver angrebsfejl, straffe stort set hver gang Kuwait brænder osv osv… Efter 4 min beder Gorm sine spillere om at lade være med at dække op! De må bare stå der – og prøve at lokke Kuwaiterne til at skyde fra siderne! Spillerne skal bruges i shootout, og der er ikke råd til at de får rødt kort! Selvom det tydeligvis var dommernes plan! Heldigvis bliver Monir ved og ved med hive vilde redninger op!! Og det er den eneste grund til, at 2.halvleg kun ender 18-10 til Kuwait!

Gorms spillere tog situationen virkelig, virkelig cool!! - det samme gjorde Gorm og hans assistenter!! De vidste, at den eneste chance var en sejr i shootout – de så magtesløse til og kunne virkelig kun grine af det hele i 2.halvleg! Det var helt grotesk!!

Gorm sætter nu noget management til at opfordre tilskuerne til at pifte og råbe, når Kuwait skal skyde (hvis ikke de bliver opfordret til det, så danser og synger de nemlig bare hele tiden!). Nu viser det sig, at de to spillere fra Oman som sidder over til dagens kamp - er blevet bedt om at holde sig fuldstændig i ro under hele kampen af en delegeret fra Kuwait – en delegeret som INTET har med selve kampen at gøre!!!!!!!!!!!!! What??!! De to gutter blev bedt om at sætte sig og drikke kaffe i VIPloungen fra 2.halvleg og resten af kampen - hvilket de i det mindste valgte at overhøre! Og hvis de spillede op og lavede uro på tilskuerpladserne - ja, så ville der være karantæne i semifinalen!!!!! Man tror jo det er løgn!

Nå, Kuwait skyder først i shootouten - og brænder!!! Fantastisk!! Taha scorer og får utroligt nok 2 mål for sit skud! Kuwait scorer nu!! - og Assad brænder! Den står 2-2 med 3 skud igen! Kuwait brænder!! Monir er helt vild inde på målet! Det er så fedt! Imad laver en perfekt 2er, som SELVFØLGELIG nu kun gir 1!! 3-2 til Oman og 2 skud igen! Kuwait brænder endnu engang – og kan nu max nå op på 4 mål!!!!! Det er så vildt!! Det betyder, at Oman nu kun mangler 2 mål for at vinde dette vanvittige opgør! Gorm beslutter, at der skal skydes 2 gange 1 mål – da det er 200 procent sikkert, at dommerne alligevel kun vil give 1 mål uanset hvad! 2 sikre scoringer følger nu til Oman – selvom vi var virkelig sikre på, at dommerne ville finde på noget!! Men Mauvan og Mazen satte af langt fra stregen, skød hurtigt, hoppede på første skridt… Der var ikke noget dommerne kunne gøre! Deres største fejl var, at de ikke var hurtige nok i 1.halvleg!! - og så er det svært at gøre noget ved, at Kuwait brænder så meget som de gør!!

Det var virkelig, virkelig en grotesk oplevelse!! Og det vildeste var, at det bare var en puljekamp! Begge hold var sikre på en plads i semien?! Og hvis dommerne alligevel allerede er købt, så kan det vel være ligegyldigt hvem man skal møde videre i turneringen?!

Oman vandt! Og var allerede sikre på en semi inden kampen! Derfor tog vi det begge, oplevelsen taget i betragtning, rimelig roligt! Hvilket egentlig ikke er spor roligt! Morten Harkjær skrev efter Bali 2008, at hans kone havde kastet frugt ind på banen efter dommerne (super fedt!!), og det kan jeg virkelig godt forstå! Jeg kastede mig også rundt på mit sæde under kampen, og råbte og skreg!! Det er jo afmagt på højt plan - og mennesker der har brugt tid og kræfter på at træne i et helt år er jo DYBT til grin, når Kuwait vælger at gøre som de gør!! Ufatteligt!

I den anden pulje er der tre gode hold! Pakistan, Jordan og Thailand - og Pakistan er uden nogen tvivl de bedste!! Pakistan har slået Jordan, Jordan har slået Thailand - og i dag skulle så spilles den sidste puljekamp mellem Thailand og Pakistan.

  • Vinder Pakistan er de nr.1 og Jordan nr.2. Dette er helt klart, uden nogen form for tvivl, det mest realistiske scenarie!!
  • Vinder Thailand 2-0 er Thailand nr.1 og Pakistan nr.2…
  • Vinder Thailand 2-1 er Pakistan nr.1 og Thailand nr.2….

Hmm… Lad mig se! Hvem vil Kuwait helst møde i en semifinale?? Hvem vil det være nemmest for dommerne at lade dem vinde mod?? THAILAND!! Så hvem sørgede de Libanisiske dommere mon for at lade vinde dagens kamp 2-0?? Ja, godt gættet! THAILAND!! Og Jordan måtte pænt se sig slået ud af turneringen…! Jordans træner havde bedt sine spillere blive på hotellet for at se kampen på tv, da han var bange for at de ville lave ballade over resultatet! INGEN på tilskuerpladserne var i tvivl om hvad der skulle ske! Vi var helt færdige af grin over kendelserne - som var så gennemskuelige at det gjorde ondt! De forsøgte ikke engang at skjule det! Nogle gange vendte de bare spillet, uden forklaring! Ingen af holdene så specielt glade ud da kampen var færdig! De ved jo også godt, at det er stakket frist! Ej men altså! Det var virkelig slemt at sidde og se på de latterlige tosser af delegerede fra Kuwait og Iran under kampen! De sidder og slænger sig i lænestole på tribunen og ser så selvfede ud!!! Jeg var virkelig rystet efter kampen, og endnu mere påvirket af det end efter kampen i går! Det var virkelig ubehageligt at være vidne til.

Nu er det så spørgsmålet om Kuwait også allerede har besluttet hvem de gerne vil møde i finalen?! Eller om Oman og Pakistan får lov at spille den moralske finale i morgen! Vi er ret sikre på, at Kuwait ikke har lyst til at møde Oman igen – men nu må vi se! Og kampen mellem Kuwait og Thailand bliver nok ikke specielt spændende!

Gorm har mest af alt lyst til gå direkte op til tosserne og sige sin mening!! Men han har også respekt for, at hans spillere trods alt gerne vil spille turneringen færdig. Laver han ballade på Omans vegne, kan det også få store konsekvenser for Omans fremtidige deltagen i turneringer - så i første omgang holder han lav profil. Alle taler om det, sjovt nok pånær Kuwait, men ingen gør noget!! Kuwait sidder godt fast på deres poster i Forbundet! Det er jo heller ikke for sjov, at der ikke er inviteret delegerede samt dommere fra det Internationale Håndbold Forbund!

Men hvad der ER sjovt er, at kuwait faktisk stiller op under det Olympiske flag! Der er et punkt IOCs regler som Kuwait ikke opfyldte for omkring et år siden! Jeg har ikke styr på præcis hvad det er - hvem mon egentlig har det?! - men det er noget med fairplay! Kuwait fik en sanktion på omkring et år, hvor de ikke som KUWAIT må stille op i nogle turneringer! Derfor har de stillet op som Athletes of Kuwait under det olympiske flag til en del turneringer?! Hvad er forskellen?????? Og sjovt, at det er Kuwait alt det her drejer sig om, når de stiller op under det Olypmpiske flag, og dermed den Olympiske ånd… FAIRPLAY!! Hahahaha!

Tænk hvad der er brugt af penge på denne her Olympiske turnering - til ingen verdens nytte!!
Gorm og spillerne er fuldstændig klar til kamp i morgen! De ved ikke hvilke dommere de skal have - men forbereder sig normalt! Drengene er fuldstændig klar! De har spillet super fedt intil videre - og er klar på ikke at lade Kuwait ødelægge det!! Så må vi bare - inshallah - se hvad der sker i morgen!! Vi glæder os!!!

Og så må vi jo lige nævne, at Prins Albert ll af Monaco var og se kampen i går!! Eller af Marocco som der stod i avisen i dag :-) Jeg tog billeder, men kun fordi det så sjovt ud med to mænd i jakkesæt blandt alle mændene i Dishdash! Og så var det en prins!! Sammen med Pierre Casiraghi, søn af Caroline, Prinsesse af Hanover?!

Og Anders, du har ret! Bolden er rund!! Og jeg tror på Oman! :-)


Prinser!!


Her kan man se, at der står IOC og ikke Kuwait!


Coach forbereder sig på craziness...


De seje drenge!


Man er vel alsidig!


Beliggenheden klager vi ikke over!!

søndag den 12. december 2010

Mere skal der ikke til!

Forskellen på en god og dårlig træner er, at den gode træner vinder de tætte kampe! 2 point, en semifinale og glade Omanier, ja tak! :-)





























2 point mere - og endnu mere spænding!

I går spillede Oman mod Qatar - og vandt begge halvlege!! Det var super fedt!!! Qatar var rimeligt godt kørende efter at havde slået Bahrain dagen før - og der er ingen tvivl om, at de måske var lidt for kække i deres indstilling! De to lande havde spillet mod hinanden 14 gange tidligere, og Oman havde vundet de 10! Men som nævnt havde de købt en ny keeper op til turneringen - og de troede nok lidt for meget på at de ville vinde! Qatars træner var HELT oppe at køre under kampen - og råbte og skreg af alt og alle!! Men lige meget hjalp det! :-)

I dag er det Bahrain! De har tabt mod Kuwait og Qatar - og hvis de skal gøre sig nogle som helst forhåbninger om en semifinale, så SKAL de vinde i dag! Til de tidligere turneringer der har været i år, har der været HELT nye stranddommere, som har givet Bahrain lov til at tackle som var det efter indendørsregler - og det har de ikke fået lov til her. Så de er lidt frusterede! Her er der tidligere spillet 5 kampe mod hinanden - og alle 5 kampe er endt i shootout, efter at Oman har vundet første halvleg kæmpe stort og derefter tabt anden halvleg knebent - og så desværre tabt alle shootouts! Så Bahrain er små favoritter til at vinde! Gorm vil selvfølgelig bruge dét, at de har vundet stort i en halvleg i alle kampene - og forhåbentligt kommer det til at gælde begge halvlege i dag.
Gorm har også brug for sejren! - alternativt SKAL der vindes i morgen mod Kuwait, og det blir den hidtil sværeste kamp. Han er rimelig spændt!! - har efter udsagn "kongegøjseren" - men er super klar og godt forberedt!

Dommerne har været partiske i en enkelt kamp indtil videre - da Kuwait spillede mod Taipei i går, var der ingen tvivl om at Kuwait skulle vinde! Alligevel stod nogle spillere fra Bahrain og Qatar og så småfornærmede ud i går - hilste pænt på Gorm, og sagde derefter højt efter ham:"Mr.Referee!!" Gorm vendte sig om at hilste venligt tilbage! Hahahaha... Det er da fedt! Vi er spændte på hvordan det kommer til at se ud, når tingene begynder at spidse til... Kuwait har jo ikke noget godt ry i den sammenhæng!!

Det er virkelig, virkelig dejligt vejr hernede! 28 grader, lidt vind, lav luftfugtighed, blå himmel... Det er lidt svært at forstå at det er jul lige om lidt - det kunne lige så godt være et dansk sommerstævne, hvor man har været heldig med vejret og måske en kende mere på spil?! :-)

fredag den 10. december 2010

Dans og musik

I dag skulle Oman som tidligere nævnt spille mod Chinese Taipei. De spillede en overraskende god kamp mod Qatar i går, som Qatar først vandt efter shootout! Og i dag spillede de lige så overraskende godt som i går... De vandt første halvleg med 1 og Oman formåede så at hive anden halvleg hjem med 3... Men den var spændende lige til det sidste!
I shootout starter deres keeper med at forsøge at erobre bolden, og Omans keeper kan skyde den direkte i mål! Tapei scorer sikkert på deres første, og på andet skud scorer både Oman og Taipei! Efter forsøg på en redning træder Omans keeper forkert og vrider knæet... og blir liggende!! Stort drama! - og han må bæres ud på en båre! Oman brænder nu på deres tredje forsøg - og det ser sort ud med en markspiller på mål! Assad forsøger sig med en bolderobring og tvinger hermed Taipei keeperen til at forsøge at skyde på mål, og han misser! Jubel på stadion!! Shootout står nu 4-4 og hvert hold har to skud tilbage! Og Oman ingen kepper?! Meen for os der kender Jabar, så ved vi at han elsker opmærksomhed, og at han elsker at være den afgør tingene og at han elsker når publikum jubler pga ham!! Så han har kæmpet sig væk fra 5 samaritter og en båre - og kommer nu ind på banen - småhumpende selvfølgelig!! Oman udnytter deres fjerde forsøg - og har nu Jabar tilbage på mål! Og han redder nu Taipeis fjerde skud - og går fuldstændog amok med hele holdet løbende efter sig og et stadion der taktfast brøler hans navn! Helt vildt overdrevet, men også helt vildt fedt!! Den står nu 6-4 til Oman og hvert land har et skud tilbage. For dem der ikke ved det, så giver specielle skud, deriblandt en piruette, 2 mål i strandhåndbold - og almindelige skud kun 1 mål! Oman kan derfor nu nøjes med at lave et almindeligt mål for at vinde kampen - og det gør de! Alt for meget drama, men fedt med endnu en sejr!!! :-)
Stadion var i dag fyldt lige fra starten - og der var trommer, dans og heppekor under hele kampen! Det fede er, at dem der trommer og synger ikke nødvendigvis ser selve kampe, men bare har deres egen fest på tribunen!

Kuwait slog i dag Japan 2-1, og var virkelig, virkelig tæt på at tabe i deres shootout. Kuwait havde ellers uden tvivl dommerne med sig!! - men Japan havde chancen for selv at afgøre det til sidst og brændte... Virkelig ærgeligt! Bagefter vandt Qatar over Bahrain - og stilligen er nu:

Qatar 4-1
Oman 4-1
Kuwait 4-1
Taipei 2-4
Japan 1-4
Bahrain 0-4


I morgen gælder det Qatar, som Oman har god statistik i mod, men som også lige har købt en rigtig, rigtig god keeper til denne turnering. Der er kun én Qatari på holdet - alle de andre er fra andre arabiske lande og en enkelt fra Somalia. Meget charmerende - men når nu det skal gøres sådan, så er det lidt mærkelig, at de ikke køber et hold der virkelig kan gøre en forskel?! Det blir spændende - og jeg tror på Oman!!

onsdag den 8. december 2010

Musannah og Asien Beach Games

Det er nu 2 dage siden jeg ankom til Musannah. Inden da var der store problemer med at få et ID-kort til mig som gør, at jeg kan opholde mig på hele området og overnatte herude. Det var faktisk en ret irriterende tanke, at skulle køre frem og tilbage mellem Muscat og Musannah hver dag, og i det hele taget gå glip af meget af stemningen. Det blev gudskelov løst – og der er rigtig fedt herude!

Banen til strandhåndbold ankom først i går! Inden da var den eneste bane én, som Gorm nærmest selv havde båret inde fra Muscat, da Ministeren insisterede på, at holdet skulle ud til Musannah for at træne. Håndbold var det sidste hold der manglede at ankomme, men vel at mærke også den eneste sport uden en bane?! De fik sat deres egen bane op, og efterhånden som de andre lande begyndte at ankomme, begyndte en tosse af en official, at booke alle de gode tider til alle andre end Oman. Gorm måtte true med at tage sin bane med sig igen, før de indså rimeligheden i, at Oman også skulle have bare nogenlunde ordentlige træningstider. Men banen er som sagt på plads - rimelig heldigt!!

I går aftes var der åbningsceremoni - og det er som tidligere nævnt, noget de tar virkelig seriøst! De ELSKER ceremonier!! Og man må sige, at der var utrolig megen optræden og talen – lige i den arabiske ånd. Spillerne stod desværre og ventede på deres indmarch i 3(!!) timer, så de var ikke så begejsterede! Det hele sluttede af med 25 min fyrværkeri! Her skal det lige indskydes, at der lige nu bliver afholdt VM i fyrværkeri i Oman!! I anledning af Omans 40 års Nationaldag – altså 40 år med den nye Sultan, som ændrede det eksisterende Oman til hvad det er i dag - bliver der afholdt VM i Oman. Rygtet går på, at Sultanen har betalt alle udgifter til de 6 deltageres krudt, og det skulle løbe op i 1.5 milliard kr?! Ja… Nå, der var hviledag i VM i går, og vi er ret sikre på, at en af dem havde lagt vejen forbi Asien Beach Games, for det var ret vildt!!!

I dag er det hele så startet, og det er jo bare super fedt! Området er blevet åbnet for publikum, og der er arrangeret gratis shuttlebusser inde fra Muscat. Rigtig mange har været herude i dag - og det er tydeligt at se at det er weekend (torsdag og fredag). Omanierne picnicer meget når de har fri, og den picnic var i dag flyttet herud. Mange går selvfølgelig ind og ser sport - men lige så mange udnytter de grønne områder der er lavet i forbindelse med baner og hoteller – og der er underholdning, små boder, konkurrencer osv. Det er rigtig dejligt at se så mange damer der er med herude. Det er virkelig hele familien der tager afsted, hvor det normalt til håndboldkampe indendørs, kun er mænd vi ser i hallerne!

Der er virkelig, virkelig mange frivillige der hjælper til herude. De siger, at der er 2000 atleter og jeg er sikker på at der også render 2000 frivillige rundt herude. Mange af dem helt sikkert uden en helt klart defineret opgave - men de er her!!! - og det gir lidt ekstra liv og glade dage :-)

Der har selvfølgelig også været spillet håndbold :-)
I forgårs var der lodtrækning til puljerne, som så måtte trækkes om i går morges, da Indien og Phillippinerne alligevel ikke kom! Der er - efter Asiatiske forhold - 5 rigtig gode hold, 4 gode hold og 2 knap så gode hold. De 5 rigtig gode hold er Qatar, Pakistan, Kuwait, Bahrain og Oman... De 4 gode er Jordan, Thailand, Chines Taipei og Japan... Og de 2 knap så gode er Afghanistan og Indonesien.

Pulje A:
Qatar
Kuwait
Bahrain
Oman
Chinese Taipei
Japan

Pulje B:
Pakistan
Jordan
Thailand
Indonesien
Afghanistan

Først blev Kuwait og Pakistan trukket til hver deres pulje som seedede - og derefter fik Oman lov at vælge hvilken pulje de gerne ville være i... Og de sku nok ikke have valgt den med Kuwait! Det blir en sindssyg pulje!! Alle 4 hold ser dem selv som realistiske deltagere i en semi, så det blir nogle rigtig fede kampe!
Oman lagde ud mod Japan kl.16. i eftermiddags. Vi var ret spændte på hvor mange der ville komme og se kampen - men var også rimeligt sikre på, at mange af de frivillige om ikke andet ville dukke op!
Jeg er virkelig imponeret over hvor mange mennesker der var - og ikke mindst imponeret over alle dem der valgte at komme 15-20 min for sent og som nok ikke var helt klar over, at en strandhåndboldkamp oftest kun varer 25 min incl. pausen! Men der var virkelig mange mennesker på lægterne de sidste 5-7 min!!!! Selv sportsministerens generalsekretær (og han er en ret vigtig mand!) kom da der var 2 min igen! Hahahahaha det er altså sjovt!!
Oman slog Japan 16-8 og 25-16... Begge halvlege uden problemer! Gorm kunne kun bruge 7 spillere ud af hans 8, da én af dem var skrevet på med et forkert nr! Og et nr som de ikke havde en trøje med!! Fantastisk fejl!! - og en fejl som Gorm lige tjekker op på til de næste kampe!Selvom de har lovet ham, at det nu er rettet?!
Præcis som til GCC-mesterskaberne for 2 år siden, så myldrede der vigtige mænd ind på banen da kampen var færdig! Ikke én af dem ved, at det var en kamp der skulle vindes - de er bare frygteligt glade og stolte! :-)
I morgen gælder det Chinese Taipei - og de tabte 1-2 til Qatar i dag. De var overraskende gode, så det blir helt sikkert en spændende kamp.

Nogle af vores danske venner hernede kommer og ser i morgen! - det blir rigtig sjovt, glæder mig til at de skal se lidt strandhåndbold :-) De skal bare huske, at cykler og pistoler blir konfiskeret i porten :-)

Nu skal vi se video af Chines Taipei - må lige hjælpe landstræneren med et par guldkorn :-)

søndag den 5. december 2010

Den skønne årstid i Sultanatet


Så prøver vi igen! Både med at blogge, men ikke mindst med endnu et mesterskab. Denne gang er det Asien Beach Games det drejer sig om - og som I nok kan udlede af titlen, så er det strandhåndbold Gorm nu er træner for.



Rent håndboldmæssigt er der sket ubegribelig lidt siden sidst. Planen var, at Oman skulle deltage i kvalifikation til VM i januar 2010 - altså ca. et år efter de forlængede kontrakten med Gorm. Holdet havde præsteret virkelig godt til Gulf Cup, og det var selvfølgelig oplagt at køre videre i samme spor - der var planer om, at oprette ungdomslandshold, udvikle klubhåndbolden, organisere deres børnehåndbold osv. Men det skete bare ikke! Hele 2009 gik med kampvalg i forbundet, folk der var uvenner, planer der aldrig blev til noget, i morgen, i morgen, i morgen, ungdomslandshold, ikke noget ungdomslandshold... Bla bla bla... Året endte med, at der havde været en manager og en træner ansat der tilsammen havde lavet noget i omkring 2 mdr! Virkelig mærkeligt at forlænge med begge parter, for derefter at lade dem lave absolut ingenting i stort set et helt år. Omkring august bad forbundet endda Gorm om at slappe helt af - de blev lidt stressede af, at han hele tiden spurgte om der var noget han kunne lave! Hahaha! Fedt!

I starten af 2010 var vi egentlig på vej hjem til DK, men Gorm fik tilbudt at blive strandtræner, hvor målet var "The 2nd Asien Beach Games" som skulle afholdes i Muscat i december 2010. Vi besluttede, at Gorm skulle blive hernede og tage opgaven, mens jeg ville tage hjem til DK d.1.april - med en del planlagte rejser frem og tilbage for os begge.


Året er gået, jeg er for en kort bemærkning igen tilbage i Oman - og det er tid til Asien Beach Games! :-)

Asien Beach Games blev første gang afholdt i 2008 på Bali - i år deltager der 45 lande og der blir konkurreret i 13 forskellige discipliner:
Beach volley, beach waterpolo, beach handball, water ski, jet ski, body building, tent pegging, marathon swimming, beach woodball, triathlon, sailing, beach kabaddi (gammel lokal sport), beach soccer og beach sepaktakraw.

Det er den største sportsbegivenhed nogensinde i Oman - og der er stor fokus på det hernede. Når noget skal afholdes i Oman, så blir der gjort en del ud af tingene! - ihvertfald de fleste af tingene! Der er blevet bygget en by i Musannah, som ligger ca.1,5 times kørsel fra Muscat, hvor de fleste af disciplinerne skal afvikles og hvor alle atleterne skal bo. Trods tvivlsomme meldinger undervejs, har de faktisk nået at få byen klar. Planen er, at området skal bruges til luksus resorts efter Beach Games, og Gorm siger at det også er ret fedt!


Som en del af forberedelsen til ABG deltog Oman i sommer ved VM i strand i Tyrkiet. De var så heldige at blive inviteret, da Asien ikke havde afholdt kvalifikation til VM. De fik lagt en lang træningslejr umiddelbart før VM - og Gorm synes det var fedt at prøve at blive matchet mod nogle af de bedste hold i verden! Det gik godt, kun Brasilien viste sig at virkelig være en klasse for sig selv!
Spillerne fik herefter fri fra arbejde for at kunne koncentrere sig udelukkende om strandhåndbold - og holdet har været i Bahrain, Thailand og Jordan på træningslejre. På trods af dette, har forberedelsen hen over efteråret af forskellige grunde ikke været specielt god. Fx. blev holdet af uforklarlige årsager meget tidligt skåret ned i antallet af spillere, hvilket har gjort det umuligt at spiltræne seriøst til træning - og det har især været et stort problem, da der langt fra har været nok kampaktivitet op til selve ABG. Der er virkelig mange ting i denne historie, men det blir for omstændigt at skrive om.

Gorm synes stadig han har et rigtig godt hold, der er nået virkelig langt på det sidste år. De kampe som holdet har spillet mod fx. Bahrain viser dog stadig, at mange af de andre lande har en helt anden håndboldopdragelse end Oman. Spillerne er generelt klogere og har langt, langt flere kampe med sig - og det viser sig også tydeligt i strandhåndbold. Til de sidste indendørs-mesterskaber kom Oman bagfra og overraskede alle, men den fordel har de ikke denne gang. De andre er godt klar over, at Oman har trænet længe og hårdt, så de er klar på en helt anden måde end sidst! Det blir virkelig spændende!


Holdet og Gorm er allerede taget til Musannah. Der er sat træningsbaner op - men banen som der skal spilles kampe på er ikke klar endnu. Linjerne er på vej fra Kina, men skulle gerne komme frem inden torsdag hvor første kamp spilles?! Inshallah! Det er jo helt fantastisk! Alle andre sportsgrene skulle efter sigende være klar - men hvem ved?! Kampprogrammet er heller ikke klart endnu - og præcis hvilke lande der deltager i de forskellige discipliner vides heller ikke! Mit ID til at komme ind på området mangler også - hvis det overhovedet kommer, man ved aldrg! - så jeg venter et par dage med at tage af sted. Onsdag er der åbningsceremoni - og det med ceremonier, det mener de seriøst!!! - og torsdag går det hele i gang!

Sultanen har annonceret, at der bliver en officiel fridag, så folk har mulighed for at tage ud og heppe på deres nationale helte! :-) Vi er dog lidt spændte på hvor mange tilskuere der rent faktisk kommer, da banerne ligger så langt væk fra byen.?!

Vi synes stadig det er et fantastisk land at leve i - vi nyder hvert et øjeblik, især når som mig egentlig bare er på ferie!


Synes lige I også skulle ha lov at nyde synet af de her flotte fyre!! Noget med noget pænt tøj og bowling...?!

tirsdag den 13. januar 2009

Fantastisk!!!




Det er hvad tirsdag d.13.jan var - og hvad det hele hernede egentlig stadig er :-)

De fleste af jer har nu nok hørt, at det hele endte med samlet 2.plads til Oman i Gulf Cup 2009!!!

Qatar spillede i kampen før mod UAE - og deres resultat var afgørende for hvilken placering der var mulig for Oman i mesterskabets sidste kamp mod Bahrain. Stillingen var 2-2 efter 12 min - og til dem der ikke ved det, så er det MEGET få mål i en herrekamp! Heldigvis strammede UAE gevaldigt op - og førte efter 24 min 12-2...!! Den føring holdt resten af kampen - og resultatet betød, at UAE tog 3.pladsen og at Oman nu var sikret mindst en 2.plads!!


Gorm fortalte bagefter, at der var en meget synlig lettelse hos hans spillere over resultatet - nu kunne de spille frit mod Bahrain - og stadig stå med mindst sølv efter kampen!
Også på VIP pladserne var der stor tilfredshed - og der blev sagt rigtig mange gange "Inshallah" inden kampen gik igang!!!
Som tidligere fortalt, så var Bahrain lige en tand bedre end de andre hold i turneringen - og det viste sig også hurtigt i denne kamp! Oman var tydeligt mere brugte end Bahrain - og kom til at hænge efter hele kampen! Mange brændte 100% chancer var et af de tydelige tegn på træthed - og Bahrain straffede omgående fejlene med nemme kontramål.

Vi er ikke i tvivl om, at var der blevet scoret på en stor del af de brændte 100% chancer, så havde kampen udviklet sig anderledes. Måske var Bahrain alligevel stukket af til sidst - men de havde ihvertfald skulle bruge lidt flere kræfter på deres mål - og så kunne det hele have set anderledes ud!

Med 15 min igen var Bahrain foran med 10 - og jeg var liiiidt nervøs for at det hurtigt kunne blive et nederlag på 20 mål... Gorm fik taget en timeout - og overbevist drengene om, at hovedet skulle holdes højt og at de var faktisk var i gang med at vinde en sølvmedalje!!!! Det gav lige lidt ekstra kræfter - og efter gode sidste 15 min, blev det til et nederlag på 28-35... MEN også en sølvmedalje!!!!
Jeg var ret spændt på hvordan deres reaktion ville være - både drengenes, forbundets og ministeriets - da ikke mindst forbund og ministerie måske ikke havde set helt realistisk på opgaven inden kampen... Men spillerne sørgede selv for at give ret klart udtryk for at de lige havde vundet sølv - og var klar til at fejre medaljen kun få sekunder efter deres nederlag!! Det lyste ud af dem hvor glade og stolte de var!!!!!! Det var SÅ fedt!!!Og træneren var selvfølgelig også glad og stolt!!!!!!!!!

Selve forløbet efter kampen bestod af sejrsdans (også Gorm!!), kys, kram og præmie-ceremoni!!! Og hernede forstår de sig virkelig på ceremonier!! De ELSKER at overrække medaljer og fine røde plysæsker med alverdens påfund i - og de ved alle præcis hvordan man stiller op til foto: ret ryg, stort smil, plysæsken i den ene hånd og håndtryk til overrækkeren!!! Stort!!
Det klart bedste indtryk vil I få af de videoer jeg har taget - men der er desværre problemer med at uploade dem på bloggen!!! Men jeg løser det - for der er altså nogle gode scener der bare SKAL vises :-)

Tilbage på hotellet dansede drengene sig hele vejen til værelserne - og middagen blev også indtaget i højt humør.
Derefter stod den på deltagelse i et live tv-show - og det skal jeg nok sørge for også at vise noget video af!!! Optaget med kameraet siddende foran fjernsynet!!! De forstår jo at være højtidelige - og det lever programmet fuldt op til! Jeg var helt færdig af grin - og selvfølgelig frygtelig stolt af min kæreste :-)

Alle blev på hotellet til dagen efter - og efter morgenmaden var der afgang efterhånden som de forskellige havde pakket... Gorm spurgte lidt ind til en evt. fælles afslutning - ledere og spillere sammen - men det havde de tydeligvis ikke tænkt sig. Nogle af drengene kom over til Gorm under morgenmaden og sagde tak for oplevelsen, og at de aldrig ville glemme det sidste år. Igen meget rørende for Wife - der endnu engang måtte tage sig gevaldigt sammen for ikke at begynde at hyle!! Gorm gik rundt til dem der stadig var hotellet og sagde pænt tak for denne gang. Det var desværre langt fra alle spillerne der lige var tilstede - men vi tror på at Gorm, uanset hvad der videre sker, nok skal sørge at holdet bliver samlet en sidste gang.

Det er svært helt præcist at forklare oplevelsen af det hele - der er virkelig mange følelser med inde over. Disse dage er hvad det sidste år har drejet sig om - og nu er det pludselig overstået. Gorm er fuldstændig ubeskriveligt stolt og glad, og kan jo slet ikke få armene ned! - og samtidig sniger der sig en følelse af antiklimaks ind... Hvad skal jeg i morgen ? Hvornår ser jeg drengene igen ? Blir der flere træninger osv... Alt det der det sidste år har været en selvfølgelighed, er pludselig ikke hverdag længere...

Lørdag skal Gorm på forbundet og tale om fremtiden... Vi ved at de gerne vil forlænge - så vi er spændte på hvad de har at sige!!

I morgen starter VM - og vi håber SÅ meget at der bliver vist håndbold på en af de 20 sportskanaler vi kan tage!!

Vi skriver herinde så snart vi ved mere om fremtiden - og indtil da nyder vi bare livet her i Muscat :-)

TUSIND TAK for opbakningen!!! Det har været en fantastisk oplevelse!!!