Der er ikke mange kvinder der spiller håndbold hernede - og heller ikke mange piger! men det kvindehåndbold der er, vil de gerne forsøge at sætte i struktur – samt inden for en overskuelig fremtid oprette et landshold… De har selv luftet overfor Gorm og jeg at det ville være oplagt at jeg skulle have del i dette – og jeg synes da også det lyder rigtig spændende. Men… Det kommer helt sikkert først til at foregå mange år efter jeg er taget hjem herfra!! Der er MEGET langt igen for at oprette noget der minder om et landshold. Både rent organisatorisk - alting går uhyggeligt langsomt i forbundet, historier fra Gorm følger - og så også niveau-mæssigt! Lige nu fungerer universitetet som deres hovedsæde for kvinde-håndbolden – og så er der et par små klubber og privatskoler der forsøger at starte det lidt op. Gode initiativer og alting har en begyndelse!
Forrige torsdag deltog jeg i et stævne sammen med et internationalt firma, der havde fået lyst til at lave et håndboldhold – og det var virkelig sjovt!! Vi havde trænet én gang inden – og det sidste spørgsmål inden vi sluttede var: ”Hvem spiller angreb og hvem spiller forsvar?” Det var et fedt spørgsmål – og lovede jo virkelig godt for kampene den følgende dag!!
Vi spillede på Universitet – og de stillede med to hold, derudover var der et klub-hold, en privatskole og os…
Heldigvis spillede vi på en betydeligt mindre bane end normalt – og vi formåede faktisk at vinde to kampe ud af tre (det ene hold var meget små og 13 år)… Jeg var for det første den eneste lyse og dernæst den eneste der kunne reglerne – og der var JUBEL hver gang jeg tog en bold… Vi spillerede fx konsekvent ikke med indkast – og træneren for Universitets to hold (en egyptisk kvindelig rappenskralde) fik på et tidspunkt stoppet tiden og gik i gang med at lære mit hold reglerne – forkerte regler vel at mærke – og så måtte den danske rappenskralde bryde ind og fortælle damen at hun havde spillet håndbold i 28 år i Europa og kunne ALLE reglerne – så hun skulle nok selv lære sit hold reglerne… (Gorm mener aldrig det bliver bedre med mig)
Vi vandt kampen om 3.pladsen 2-1 – og jeg var ved at gå lidt i panik da vi var bagud 0-1 i pausen – men vi klarede den! Havde ALDRIG troet jeg skulle se mig selv gå op i en fuldstændig kaotisk kamp – hvor INGEN på banen helt vidste hvad der foregik – men det gjorde jeg, og det var ret sjovt!! Under den sidste kamp blev der fra spillerne givet tilladelse til at mændene i Forbundet måtte komme ind og se – og nogle af spillerne måtte først lige ud og tage en langærmet bluse samt tørklæde på… Gorm var med i følget der kom ind i hallen – og det var fantastisk at se dette følge af højtidelige mænd ankomme til en fuldstændig kaotisk sportsbegivenhed. Ikke desto mindre var der bagefter en meget højtidelig overrækkelsesceremoni – og turneringen blev betragtet som dette års Omani Mesterskaber. De elsker generelt ceremonier, overrækkelser og håndtryk - og benytter hver en anledning til et billede af en medalje og et håndtryk i aviserne!! Og vi havde da også et fint billede i avisen næste dag :-) Det skal lige nævnes at jeg var den eneste der havde kamera med til stævnet – så den sidste kamp blev også på et tidspunkt stoppet midt i jeg var ved at tage et frikast – for jeg skulle lige hente mit kamera… Fedt!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar