Benzin hernede koster 1,50 kr. literen – noget af en forskel fra de 11 kr. I vel nærmer jer derhjemme?! Deres biler er også helt vildt billige – og der kører virkelig mange kæmpe store 4WD rundt…! Du kan købe en stor Hummer for 11.000 rial – som svarer til 135.000 kr.! Porsche Cayenne kører der rigtig mange af – og de er lige ved at falde om når vi fortæller hvad de koster derhjemme… Haha… De synes til gengæld også det er rimelig sjovt når vi fortæller hvad vores gamle Saab fra 1992 blev solgt for – det forstår de slet ikke!! Og der kører faktisk slet ikke så mange gamle biler hernede! Det er jo et ørkenland vi befinder os i – og der er virkelig meget støv i luften, og måske holder deres biler slet ikke så længe pga. alt den støv?!
På trods af støvet så er deres biler meget fine og rene…! Sultan Qaboos har lavet en regel om at man ikke må køre i en beskidt bil…! Du får en bøde hvis du kører rundt i en beskidt bil – det vil han simpelthen ikke finde sig i!!
Det mente nogle derhjemme måske ville være et lille problem for os hernede!! Meen… På mange store parkeringspladser, ved supermarkeder osv., kan man få vasket sin bil for 1 rial – som svarer til 12,50 kr.!! Det benytter vi os flittigt af!! - og indrømmer gerne at det ellers kunne have været et problem :-)
Det kan godt være, at det er forbudt ved lov at køre i en beskidt bil, men til gengæld må du gerne køre med 10 børn spredt godt rundt i bilen – og også gerne et par stykker hængende ud af vinduet… Puha… Det skærer mig i hjertet hver gang jeg ser det – og det må da virkelig nogle gange gå helt galt.. Det holder altså ikke – så hellere nogle støvede biler!!
lørdag den 17. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar