onsdag den 7. januar 2009

Endnu 2 point på kontoen...

Først må jeg hellere starte med at rette noget jeg fik skrevet HELT forkert i går!! Da vi opdaterede bloggen havde vi åbenbart ikke helt styr på fakta - og så er det jo i grunden en rigtig dårlig idé blot at slynge om sig med forkert informationer...!!

GCC står for Gulf Cooperation Councils -
og disse mesterskaber bliver kaldt GCC Championship!
Så er det på plads!!

Januar måned i Oman er en skøn, skøn måned!! Dagtemp ligger et sted mellem 23 og 30 grader - og ned til 17-23 grader om aftenen. Det er virkelig lækkert!! Så denne tid bliver nydt fuldt ud - i modsætning til sommer månederne!! Temp om sommeren ligger fra maj måned mellem 40 og 50 grader - og når august kommer falder temp en lille smule - tilgengæld stiger luftfugtigheden, og den ligger gerne på den fugtige side af 80%... Jeg tror ikke man kan forestille sig hvor varmt det rent faktisk er før man har prøvet det - og selv når man er i det, tror man det er løgn hver gang man åbner døren... Aircon kører døgnet rundt - både i lejlighed og i bilen - og pludselig tænker man ikke helt så meget på at spare på el og benzin...
Man får en langt større forståelse for hvorfor mange ting går meget langsomt hernede (de glemmer så bare at sætte tempoet op igen om vinteren :-) og vi har taget os selv i at køre MANGE gange rundt om supermarkedet for at gå så kort tid som muligt ude i solen!! Man kan ikke røre ved noget i bilen før airconnen har kørt længe - og når man efter en tur skal have nøglen ud af bilen, kan man næsten ikke røre ved selve nøglen... Det er virkelig anderledes - og jeg brokker mig ALDRIG mere over 30 grader i København!!!
Men nu er det skønt - og kuløren er ved at ligne den I andre havde i august måned :-)

Dagens første kamp i hallen var mellem UAE og Kuwait - med UAE som favoritter. Kuwait lagde rigtig godt fra start - og førte efter 20 min 10-8... Timeout til UAE og pludselig stod det 10-18... Det blev en rimelig sikker sejr til UAE - og Gorm var ret glad for at det ikke var i dag han mødte UAE med hans drenge. Han synes deres niveau og tempo var en del højere i dag.

Videre til dagens højdepunkt!!
Saudi tabte som sagt med 9 til Bahrain i går... Selvom de er små og et B-hold - så er deres håndboldopdragelse helt anderledes end fx her i Oman. De har spillet organiseret håndbold fra de var helt små - og Saudi har i det hele taget en del flere spillere at vælge mellem til deres landshold.
Saudi bed også rigtig godt fra sig i dagens kamp - og hele 1.halvleg førte Oman med to for så at blive hentet igen og igen og igen...

3-2-1 forsvaret hang ikke helt så godt sammen som mod UAE - og Oman smed mange bolde væk i kontra og angreb, som Saudi fik omsat til mål... Men når Oman først var i stationært angreb, fik de bygget spillet rigtig godt op, med valg af gode løsninger til følge!! 1.halvleg endte igen 14-14 - og jeg sad med følelsen af, at Oman selv kunne vælge at lukke kampen i 2.halvleg!!
Og hurra for mine følelser!!! Rimelig hurtigt i 2.halvleg fik Oman en hel del bedre styr på forsvaret - og fik minimeret boldtabene betragteligt!! Denne gang var det faktisk Oman der fik god udnyttelse af Saudis boldtab!!!!
Denne kamp var rimeligt sikkert afgjort med 5 min igen - og endte 32-28 til Gorm og Oman!!

Igen KÆMPE jubel fra alle de (selv)højtidelige mænd - og en stabil uddeling af kys og kram til coach!!! Issa måtte endnu engang græde lidt - og pudsede sine briller i dishdashen mens han hulkede... Præsidenten tog sig flere gange til hovedet, rystede det og var meget bevæget... Det er virkelig stort!!!

2 timer efter håndboldkampen var slut - var der klar til start på stadion til Omans fodboldlandsholds kamp mod Irak... Fodbold er rigtig stort hernede - og der er selvfølgelig udsolgt på stadion. Derudover er der også rimelig godt fyldt op i mange timer før kampstart - og i dag havde de på storskærm vist de sidste 20 min af Gorms kamp på stadion... 40.000 tilskuere når der er fyldt - så der var en del der fik lidt indblik i håndbold....!!!

Fodboldholdet vandt 4-0 over Irak - og havde i deres første kamp spillet uafgjort mod Kuwait - så der har været vildt gang i byen hele aftenen... Bilerne kører rundt med flag ud af vinduerne, nødblink på og hornet i bund... Det har vi selvfølgelig også gjort - dog uden nødblink :-)

Gorm har brugt resten af dagen og aftenen på at gøre klar til morgendagens kamp mod Qatar, som spillede en rigtig god kamp mod Kuwait i går. De er nogle store drenge - lidt tunge i det - men individuelt dygtige - og havde mange små aftaler 2 og 2.... Det bliver spændende!!

2 kommentarer:

Thomas Ørneborg sagde ...

Fuck hvor er det spændende...!
Glæder mig til at læse om kampen, kulissen og hele dagen..
Jeg krydser fingre... men er i tvivl om, om det virker på så lang afstand...
Held og lykke!!!
Thomas

Unknown sagde ...

Skide spændende at læse på bloggen. Har måttet oprette en google konto for at svare.
Til lykke - Gå nu hele vejen så ender I sgu som æresborgere i Oman!!!